Tilmelding 2018

Nedenfor findes information om indhold og tilmeldingsmetode på udvalgte hold.

Litteratur-studiekreds

Fraugde-Allerup-Davinde Pastorat og Allerup-Davinde Husholdningskreds arrangerer i fællesskab 2 litteraturaftner i Allerup konfirmandstue. Vi læser Ida Jessens roman "DEN DER LYVER". Oplæg ved Signe Paludan. Herefter følger en fælles drøftelse af bogen. (Bogen kan lånes på Højby bibliotek.)

Der serveres kaffe/te. Tilmeding til sognepræst Signe Paludan, fld. 6595 8061.

Tidspunkt: Tirsdag d. 23 januar og 6. februar kl. 19.00

 

Foredrag med Geo: Ikk' for sjov - om kemo og comedy

Geo er bedst kendt som succesfuld komiker, men er derudover en populær foredragsholder, der i sine foredrag fortæller om det kræftforløb han fra 2011-2012 var igennem. Trods emnets alvor leverer Geo med masser af humor og selvironi et nærværende, levende og tankevækkende foredrag.

Arrangementet er debatskabende, livsbekræftende og efterlader os med garanti med ømme mavemuskler.

Geo går på kl. 19 og underholder i godt en time. Der vil til arrangementet blive serveret kaffe/the og kage.

Tidspunkt: Tirsdag d. 27. februar kl. 18.30 i Allerup Forsamlingshus

Tilmelding: https://billetto.dk/e/underholdende-men-samtidigt-alvorligt-foredrag-med-geo-billetter-248115

 

Yoga - NYHED

Kom og prøv vores nye yoga-hold. De første 4 onsdage gennemføres som prøvegange og er der nok til et hold, oprettes holdet efterfølgende. Yoga'en bliver undervist af Maria Engsbye Nørgaard, som er certificeret Hatha Yoga instruktør fra Hamsa Yoga, København. Er du nysgerrig på yoga, men er aldrig rigtig lige kommet i gang, så kom og prøv. Der er ingen krav, yoga er for ALLE. Yoga handler om at få din bevidsthed ned i din krop og mærke, hvad den kan, uanset størrelse og smidighed - den kan meget mere end du tror. Du får stilnet sindet og lærer simple teknikker med din vejrtrækning, som du kan bruge også uden for yoga-lokalet.

Tidspunkt: Onsdag 16.30-17.30 med start 10. januar, Thorupvej 70, 5220 Odense SØ

Pris: Gratis i prøveperiode.