Om foreningen

Allerup-Davinde Husholdningskreds er en folkeoplysende forening, støttet af Odense Kommune. 

Vores fokus er at give den enkelte kursist gode oplevelser og mulighed for at udfordre sig selv - fysisk, kreativt og intellektuelt. Foreningens virke har sin rod i LEVVEL-filosofien, som er en helhedsorienteret tilgang til at bringe livet i balance. Det er derfor vores mål at skabe et bredspektret aktivitetsprogram hver sæson, der kan tilfredsstille alle sanser. 

En stor del af vores ca. 300 kursister (2015) er aktive på vores populære bevægelseshold i fx theanetics og pilates, foruden vores kreative kurser, hvor dine håndarbejdsfærdigheder og kreativitet kan blive udfordret. Også vores litteraturkreds, hvor aktuelle litterære temaer sættes til diskussion, og vores studiekreds, hvor holddeltagerne i fællesskab udforsker forskellige emner, er godt besøgt.

Desuden arrangerer vi hver sæson flere sociale og kulturelle arrangementer i lokalområdet, såsom teaterbesøg, besøg hos kunstnere, produktionsvirksomheder, kunstmuseer mv., samt foredrag med forfattere, hjerneforskere og eksperter indenfor sundhed. 

Vi glæder os til at byde alle velkomne!

LEVVEL! 

Allerup-Davinde Husholdningskreds

Lille Facebookknap Ny